Coronaindsats

Det er blandt flere uafhængige kilder dokumenteret, at borgere med ikke-vestlig baggrund udgør hele 18 procent af coronasmittede i Danmark på trods af, at de kun udgør ni procent af Danmarks befolkning. Amal Hayat arbejder med indvandrergrupper for at være med til at bekæmpe, at corona-virussen spreder sig yderligere i indvandrermiljøerne i Danmark.

Vi har fået en del henvendelser fra børn af forældre, som har forskellige fortolkninger, misopfattelser og tror på “fake news” om sygdommen og sygdomsspredningen. For eksempel viser videnskabelige studier, at vi på den ene side er mistroiske over for information på nettet, og på den anden side kan vi ikke lade være med at lade os påvirke af disse informationer, når vi danner vores holdninger. Andre studier viser, at “fake news” spreder sig lidt på samme måde som smitsomme sygdomme. Sygdomsstammer udvikler sig og konkurrerer mod hinanden i den værtspopulation, de befinder sig i, og både infektioner og meninger er formet af sociale kontakter. Derudover er vi mere tilbøjelige til at tro på “fake news”, hvis det spredes af folk, vi i forvejen kender og tror på.

Amal Hayat arbejder ud fra et koncept om, at for at forhindre yderligere spredning af corona, da der på nuværende tidspunkt er behov for pålidelige informationer rettet mod forskellige indvandrergrupper og mennesker med en ekstrem fortolkning af deres politiske eller religiøse overbevisning. Hayat har gennem sit forebyggende arbejde med sårbare unge i risikozonen for radikalisering opbygget et stort netværk blandt disse unge og deres familier.

Der er mange forklaringer på, hvorfor at visse parallel-samfund er hårdere ramt af COVID-19 end andre. En af grundene er, at etniske minoriteter ofte bor flere generationer sammen på mindre plads, hvilket øger smitterisikoen og gør det sværere at isolere sig, hvis man ikke har et ekstra værelse, man kan lukke sig inde i. Dernæst arbejder etniske minoriteter i fag, hvor de er udsat for større kontakt med andre borgere såsom buschauffører, rengøringspersonale, butikspersonale m.m. Udover risikoen for smitte lider mange indvandrere også af kroniske sygdomme som diabetes, forhøjet blodtryk, hjerteproblemer, kronisk bronkitis m.m. i et langt større omfang end etniske danskere, hvilket betyder at de i tilfælde af smitte kan blive langt hårdere ramt.

En sidste årsag til den højere smitteprocent i indvandrermiljøer hænger sammen med kulturelle og kommunikationsmæssige faktorer. Dels kan der været nogle sproglige barrierer, der gør, at regler, årsager og konsekvens ikke bliver kommunikeret ordentligt ud eller i tide, hvorfor man ser en højere forekomst af smitte. Men derudover eksisterer der også en række kulturelle og religiøse barrierer, som betyder, at mange indvandrere danner deres eget narrativ om corona.

En rapport fra Institut fra Menneskerettigheder, “Corona rammer skævt” afsluttet i juni 2020 viste fx, at et lavt uddannelsesniveau ikke bare udgjorde en sproglig barriere, men også nedsatte evnen til at bearbejde og omsætte den information, de får fra myndighederne. Derudover spiller religion en mindre rolle, da der er enkelt muslimer, som ikke mener, at smitten kan ramme dem. Endelig er der mange danskere med ikke-vestlig baggrund, som er præget af kulturer i deres hjemland, hvor man ikke har den store tiltro til myndighederne. Det betyder, at konspirationer og “fake news” i højere grad får lov til ukritisk at blive delt.