Radikalisering kan være et vanskeligt emne at tale om, og for mange kan det være svært at vurdere, om den bekymring man har for en pårørende handler om en begyndende radikaliseringsproces, eller om det handler noget helt andet.

På denne side kan du læse mere om, hvad det vil sige at være eller blive radikaliseret, og få mere viden om, hvilke signaler, du skal være opmærksom på. Vi giver dig også information om, hvordan vi arbejder, og hvad vi mener, man kan gøre for at forebygge radikalisering.

Husk, at du altid kan kontakte os via telefon eller chat, hvis du har brug for støtte, ønsker mere information, eller blot har brug for nogle at tale med HER.

Det kan være svært at forstå, hvad radikalisering er, og hvad det handler om, men en officiel og bred definition på det lyder:

Radikalisering betegner en kortere eller længerevarende proces, hvor en person i stigende grad tilslutter sig eller accepterer ekstremistiske synspunkter eller legitimerer sine handlinger efter ekstremistisk ideologi ved anvendelse af udemokratiske eller voldelige midler i et forsøg på at opnå et bestemt politisk eller ideologisk mål.

Hvis du vil læse mere om radikalisering og antiradikalisering, kan du gå længere ned på siden her. Der vil vi forsøge at hjælpe dig til at forstå den proces, som unge gennemgår, når de gennemgår en radikaliseringsproces.

Ordet og betydningen af radikalisering forbindes ofte også med andre begreber som ”ekstremisme”. Hvad ekstremisme handler om, og hvordan det adskiller sig fra radikalisering, kan du læse mere om herunder.

Ekstremisme er en betegnelse, som lægger sig tæt op af definitionen på radikalisering og defineres på følgende måde:

Ekstremisme betegner personer eller grupper, som er præget af totalitære og antidemokratiske ideologier og synspunkter, som opdeler verden i ”dem og os”. Videre betegner det også personer og grupper, der begår eller søger at legiti­mere vold eller andre ulovlige metoder og handlinger med henvisning til samfundsforhold, de er utilfredse med, som de ønsker at undergrave ved bl.a. at udøve trusler og vold mod grupper af mennesker på baggrund af deres tro, hudfarve eller tilhørsforhold.

Mere uddybende kan man sige, at ekstremisme grundlæggende handler om holdninger til samfund, tro, hudfarve, kultur og tilholdsforhold. Disse holdninger kan i nogle tilfælde være ekstreme i en negativ forstand, så man føler sig i stærk opposition til mennesker med en anden hudfarve, tro og kultur. I forlængelse af dette kan man også have en radikal anderledes holdning til samfundets opbygning, og hvordan samfundet bør fungere.

Ekstreme holdninger til andre mennesker kan opstå på baggrund af mange forhold. Nogle gange kan de opstå, fordi man har dårlige erfaringer med bestemte situationer , hvor man har følt sig uretfærdigt behandlet af et menneske eller en gruppe, som man kan identificere ud fra en bestemt nationalitet, religion eller kultur.

Andre gange behøver man ikke engang selv at være blevet uretfærdig behandlet, men man kan måske identificere sig med en gruppe, som man føler bliver uretfærdigt behandlet af andre.

Som konsekvens kan der hermed opstå et ønske om at forsvare sig selv eller hjælpe de forurettede ved at ”give igen” som svar på den uretfærdige behandling. Desværre kan den slags tankemønstre være med til at legitimere udemokratiske eller voldelige handlinger.

Endelig kan det ganske enkelt også handle om, at man mærker en stærk uenighed med andre, når det kommer til spørgsmål om samfundsstruktur, religion, etik og moral. Dette kan føre til ekstreme og negative tanker om de mennesker, man er uenig med.

Både i forskningen og i den praktiske erfaring er der ikke noget entydigt svar på, hvorfor eller hvordan en ung går fra at leve en ”normal tilværelse” til at blive radikaliseret. Nogle gange er det enkeltstående begivenheder, der afgør, om man vælger den ene eller anden vej. Andre gange er det komplicerede processer og mange forskellige valg og handlinger, der starter en radikaliseringsproces.

Dog ved vi, at samfundsforhold, personlige og psykologiske forhold samt bestemte gruppedynamikker kan bidrage til at afspore et ungt menneske og lede det på afveje.

Dermed kan der være flere grunde til, at unge søger mod radikaliserede miljøer, og svaret afhænger af, hvor personen er i sit liv, og hvad baggrunden for opvæksten har været.

Ofte er der flere forhold, der spiller ind på samme tid, når en ung mand eller kvinde gennemgår en radikaliseringsproces. Et typisk forhold, der kan have indflydelse på et ungt menneske, er, hvis de føler sig splittede om deres identitet og ikke føler, at de ved, hvem de er. Et andet forhold, der kan øge motivationen for at søge mod et radikaliseret miljø, er, hvis en ung er blevet påvirket af historier fra medierne, som udløser vrede eller frygt.

Erfaringen viser, at unge mennesker søger mod usunde fællesskaber, fordi de føler sig splittede i forhold til, hvem de er, og de mangler et sted, hvor de føler, at de hører til. De mangler ofte et sted, hvor de kan være en del af et fællesskab og føle sig velkomne.

Tidligere radikaliserede unge fortæller, at de i perioden op til radikaliseringen har følt sig sårbare og har manglet en identitet, der giver dem en berettigelse og en mening med tilværelsen. Samtidig oplever mange af dem en modstand fra det omkringliggende samfund. Det bekræfter dem i troen på, at det ikke er muligt at indgå i samfundets etablerede fællesskab. Det resulterer i, at de i stedet søger anerkendelsen i usunde og udemokratiske fællesskaber.

For de unge selv kan det dog være svært at se, at der er tale om radikalisering. De unge i de radikaliserede miljøer kan føle, at livet pludselig giver mere mening, og at de er en del af noget større. Derfor er det vigtigt, at mennesker omkring dem er opmærksomme på dem og sørger for at hjælpe dem i tide. Her spiller de pårørende en afgørende rolle i samspil med os som fagprofessionelle.

Længere nede kan du læse mere om, hvilke forskellige tegn og adfærd, du skal være opmærksom på, hvis du er bekymret for et ungt menneske eller en person, der står dig nær.

I den moderne verden har vores adgang til medier stor indflydelse på, hvordan vi opfatter det samfund, og den verden vi befinder os i. Vi lever i en verden, hvor mediebilledet er præget af krige, uroligheder og konflikter, og ofte er der forskellige vinkler på, hvorfor konflikterne opstår.

Vesten – herunder et land som Danmark – har gennem flere år deltaget i krige og konflikter i Mellemøsten, og mediernes historier herom kan påvirke unge. Mediernes dækning påvirker særligt de unge, der allerede har en form for modstand i forhold til det danske samfund. Derudover kan nyheder om krig og ødelæggelse være med til at skabe vrede og måske frygt for, at den slags begivenheder kan ramme én selv eller ens familie.

Særligt de sociale medier kan være en adgang til information for de unge, og det ses, at ekstremistiske grupper bruger sociale medier til at skabe negative holdninger til demokratiske samfund – ofte på usandt grundlag. I værste tilfælde kan ekstreme grupper på sociale medier være med til at ”forføre” de unge til at betragte deres egne landsmænd eller andre ligesindede som fjender, og ekstremister kan opfordre de unge til voldelige handlinger og udemokratiske løsninger på uenigheder.

Radikaliseringsprocessen kan starte mange forskellige steder. Det kan både ske i det lokale boligområde, via hjemmesider eller sociale medier, tæt ved eller i den lokale moske, i skolen eller via familienetværk på tværs af landegrænser. Det afhænger af den enkeltes situation, og hvilken del af landet, vi befinder os i. Dog ved vi, at det fysiske møde med radikaliserede miljøer er en afgørende del af at overbevise de unge og bringe dem over på den forkerte side.

De fysiske møder sker ofte i lukkede lokalmiljøer rundt om i landet. I disse områder hersker der en bestemt logik, og da mange unge har store dele af deres liv og netværk i lokalområdet, er de mere tilbøjelig til at lade sig indoktrinere med værdier, der er i opposition til det danske, demokratiske samfund.

Landets kommuner og lokalsamfund er i disse år mere opmærksomme på problemerne i forbindelse med radikalisering, hvor unge bliver fristet af radikaliserede miljøer. Når den slags netværk dannes, har det stor indflydelse og konsekvenser for lokalmiljøerne. Kommunens skoleledere, socialpædagoger og pårørende ved som oftest ikke, hvordan de skal løse de sociale problemstillinger, som de hver dag oplever på tætteste hold. Det er et stort problem for den enkelte, de pårørende og for samfundet generelt.

Hvis du vil høre mere om radikaliseringens konsekvenser for den enkelte, familien og samfundet generelt, kan du booke os til et gratis foredrag i dit lokalområde. Se mere HER.

Det er et centralt element i bekæmpelsen af radikalisering at skabe sammenhængskraft i samfundet, så alle kommer med i fællesskabet. Det forudsætter, at civilsamfundet i den unges lokalsamfund mobiliseres sammen med de offentlige systemer.

I Amal Hayat har vi erfaring med at skabe et trygt og tillidsfuld forløb med de unge mennesker og deres pårørende. Vi tilbyder et frirum med rådgivning og støtte, hvor unge og pårørende får redskaber til at håndtere udfordringen i at sikre sig en bedre fremtid. Det gør vi ved at anvise et alternativ til radikaliserede miljøer. Vi tager altid udgangspunkt i, hvor den pågældende unge og dennes familie er. Der er aldrig to situationer eller forløb, der er ens, og det sørger vi for altid at tage højde for. På den måde er det muligt at skabe en udvikling, der leder til en tryg dagligdag, hvor både den unge og de pårørende får en bedre fremtid.

Det kræver ofte professionel hjælp at blive klar over, hvad man skal gøre som pårørende til en ung person, der enten er ved at blive radikaliseret, eller som allerede er blevet det. Der er ting, man kan gøre som pårørende, men det er altid afhængigt af situationen, hvad der er det rigtige.

Vi hjælper allerede mange familier, socialpædagoger, skoler og andre dele af lokalmiljøerne ved at rådgive om den slags. Som uafhængigt rådgivningscenter og lokal civilsamfundsaktør har vi en anderledes tilgang til antiradikaliseringsarbejdet.

På grund af vores unikke position har vi lettere ved at skabe en tillidsfuld kontakt til radikaliseringstruede unge og deres pårørende. Samtidig kan vi nemmere involvere de unge i lokale fællesskaber i foreningslivet.