Om os

Om Amal Hayat Denmark

Amal Hayat er et uafhængigt rådgivningscenter, der tilbyder anonym og gratis rådgivning til unge, der er på på vej ind og ud af radikalisering. Det gør vi for at hjælpe dem med at skabe sig en bedre fremtid. Foreningen består af forskellige fagprofessionelle, der har bred erfaring med socialt arbejde.

Amal Hayat har eksisteret siden 2016, hvor foreningens talsperson, Katina Ali Rasmussen, stiftede foreningen i Danmark efter den tyske søsterorganisation, Hayat-Deutschland, forbillede. Hayat-Deutschland blev sat i verdenen tilbage i 2011.

Katina Ali Rasmussen startede ”Amal”, fordi hun via sit arbejde som integrationskonsulent i udsatte boligområder i København har stiftet bekendtskab med flere unge mænd og kvinder i Danmark, der vælger at rejse til Mellemøsten og tilslutte sig ekstreme og radikaliserede miljøer. Her forsøgte hun at hjælpe en ung kvinde, der var på vej mod Syrien for at blive syrienkriger. Katina kunne konstatere, at der ikke fandtes nogen danske organisationer, hvor unge som hende og pårørende kunne henvende sig anonymt. I sin research fandt Katina den tyske forening Hayat-Deutschland og kontaktede dem, og kort herefter begyndte de et samarbejde, og Katina stiftede den danske udgave af foreningen.

Navnet Amal betyder ”håb” eller ”fremtid” på arabisk, og vi ved af erfaring, at der er ”håb for en bedre fremtid” for unge, der er på vej til at blive radikaliseret, hvis de får den rette hjælp og rådgivning i tide.

Amal Hayat arbejder ud fra den overbevisning, at man bedst hjælper unge mennesker og deres pårørende ved at undlade at møde dem med foragt eller ved at pege fingre. Vi kan kun bekæmpe radikalisering og ekstremisme ved at tilbyde dem den rette hjælp i form af beskæftigelse, uddannelse og bolig.